forløb, unge, angst, autisme, kommune, rapport

Angstvejledningsforløb

"Fra begrænsninger til muligheder – specialiseret angstvejledning for unge, der har brug for en ny start."


Mit 10-sessioners forløb i angstvejledning er skræddersyet til unge, som kæmper med angst og er uden for arbejdsmarkedet. Forløbet er baseret på en kombination af evidensbaserede teknikker, herunder EFT-tapping, og en dyb forståelse for, hvordan angst påvirker både det mentale og sociale liv.

Hvad kan I som kommune forvente?

  • En struktureret indsats med fokus på at skabe varige forandringer.
  • Individuelle sessions, der hjælper den unge med at identificere og tackle angstudløsende faktorer.
  • Udvikling af konkrete strategier til at reducere angst og øge selvværd.
  • Mod og tryghed til at tage de første skridt mod en mere selvstændig hverdag.

Efter forløbet modtager I en detaljeret vurdering af den unges udvikling, styrker og barrierer. Rapporten inkluderer anbefalinger til, hvordan I bedst støtter den unge videre – uanset om målet er uddannelse, job eller en anden beskæftigelsesindsats.

Hvorfor vælge mig?
Med min unikke kombination af specialuddannelse inden for angst og autisme samt mange års erfaring med unge i sårbare positioner, kan jeg tilbyde en indsats, der virkelig gør en forskel.

Mistrivsel
Mistrivsel

At være ung med angst

At være ung i dag, kan i sig selv være udfordrende, men at være ung og samtidig kæmpe med angst er smertefyldt.

Hvis du er ung og kæmper med angst, så oplever du sikkert, at det går ud over dit sociale liv, din skolegang/uddannelse, din selvforståelse og forholdet til dig selv og din familie. Jo længere tid angsten "får lov" til at styre dit liv, jo mere presset er din mentale og psykologiske balance, hvilket kan få angsten til at eskalere yderligere.

Angsten presser selvværdet.

Når angsten har råderet over dine følelser og adfærd, så har du mindre udfoldelsesmuligheder i livet.

Angst er et komplekst begreb, som for det meste er en konkret og forbigående følelsestilstand.

Hvis angsten derimod bliver altoverskyggende og kommer til at overtage din mentale og følelsesmæssige væren i livet, så bliver den hæmmende for dig.

Angstvejledningsforløb

Et angstvejlederforløb er skræddersyet til at hjælpe den unge med angst til at forstå og håndtere deres angst på en konstruktiv måde. Gennem en række individuelle sessioner vil jeg som angstvejleder arbejde sammen med den unge for at identificere og udforske de tanker, følelser og adfærdsmønstre, der bidrager til angst.

Jeg bruger forskellige kognitive og metakognitive metoder til at udfordre de negative tanker og overbevisninger omkring angst, og til at udvikle mere realistiske og hensigtsmæssige måder at tænke på. Dette kan omfatte teknikker som kognitiv omstrukturering, hvor vi undersøger og ændrer de automatiske negative tanker, der fylder i forbindelse med angstfulde situationer.

Herudover vil jeg gradvist eksponere den unge for de situationer, som de finder angstfulde på en kontrolleret og støttende måde. Dette kan hjælpe dem med at lære, at tolerere og håndtere deres angstreaktioner på en mere hensigtsmæssig måde, og gradvist opbygge deres tillid til at håndtere udfordringerne.

Gennem et angstvejledningsforløb hos mig, vil den unge få redskaber og strategier til at håndtere deres angst i hverdagen, og herigennem opnå større følelsesmæssig stabilitet og trivsel. 

Angstforløb  - Styrer angsten dit liv?


Hvis angsten styrer dit liv, anbefaler jeg et angstforløb over minimum 10 gange

Ved vores første møde vil vi sammen indkredse din angstproblematik, fx:

Generaliseret angst: Du har overdrevne bekymringer om mange forskellige områder i dit liv, også fremtiden. Du har måske meget høje krav til dig selv - perfektionisme. Du har ofte fysiske symptomer som anspændthed, hovedpine, kvalme, diarre.

Socialangst: Du har svært ved samvær med andre, du har angst for at blive vurderet, blive udsat for andres undersøgende iagttagelser af dig, angst for at gøre noget pinligt. Du undgår ofte specifikke sociale situationer, det kan være at tale i telefon, 1:1 samtaler, at tale med fremmede, at fremlægge foran klassen, gruppearbejde, eksamen, jobsamtaler, dating m.m.

Angstforløbet indeholder viden om angst, kognitive og metakognitive strategier, eksponering, problemløsning, tapping, og hjemmeøvelser.

Obs. Den unge bør være nogenlunde motiveret for at arbejde med sin angst - så derfor ikke alvorlige angstdiagnoser der bliver fulgt i psykiatrien og er svært medicinkrævende.

Angst og autisme-forløb

Mennesker med autisme bliver oftere ramt af angstlidelser end personer uden autisme.

Man kan godt have autisme uden at lide af angst og omvendt. Mange mennesker med autisme har også angst i en eller anden grad. Angsten har mange årsager og kan ikke forklares med udgangspunkt i kun én eller to årsager.

Fælles for de fleste mennesker med en autismediagnose er, at de har svært ved at håndtere de mange indtryk fra dagligdagen. De mange sanseindtryk kan være overvældende for et menneske med autisme, hvorfor det ofte kan udvikle sig til utryghed og medvirke til, at der opstår angst.

Nervesystemet bliver ganske enkelt overbelastet af diverse sanseindtryk som lugte og lyde, der ikke nødvendigvis påvirker mennesker uden autisme.

Mennesker med autisme oplever ligeledes dagligt at befinde sig i situationer, som de ikke har strategier til at håndtere fx at en lærer eller kollega har sagt op, at der er ændringer i skemaet grundet sygdom og vikar, at kassedamen spørger om noget uden for kontekst, at der er flyttet en gøende hund ind på den rute man skal gå til og fra skole m.m. Mennesker med autisme synes oftest, at det er utrygt at komme ud for uforudsete hændelser, som de ikke ved, hvordan de skal agere i. For nogle udvikler denne usikkerhed sig til angst.

Et angstforløb til mennesker med autisme kræver lidt mere forberedelse og struktur end for neurotypiske. Det skyldes, at der er flere faktorer der skal inddrages i et sådant forløb. For det første kræver det individuel vurdering og planlægning og herefter visualisering af forløbet for den unge. Der tages ligeledes hensyn til sanseforstyrrelser og heraf øget stresssårbarhed. Udfordringer med forestillingsevne m.m.

Et sådant angstforløb kræver optimalt 12 behandlinger + en forsamtale med enten den unge alene eller sammen med en netværksperson hvor jeg efterfølgende planlægger og nedskriver forløbet grundigt. 

Det er selvfølgelig også muligt "kun" at købe et individuelt forløb á 10 gange, men så vil analyse og undervisning i sanse- og stresssårbarheds strategier ikke indgå i forløbet.

Priser

Gruppeforløb (minimum 4 og max 6 deltagere) - 

7500, - kr. ex moms. 

Kører to gange årligt hver onsdag. Opstart november og marts. 

Skriv dig op til forløb her

10 gange a 2 timers varighed per gang.

Inkl. Materiale, kursusbevis og skriftlig tilbagemelding.


N.B.

Møde før og efter et forløb med sagsbehandler og evt. andre relevante parter fx ung, støttekontaktperson, forældre m.m.

Per møde á 60 min. varighed - 850,- kr. 

inkl. moms, forberedelse, kørsel under 20 km. er ligeledes inkluderet. 

Individuelt forløb - 

12.000,- kr. ex. moms.


Løbende optag.

10 x 60 min. varighed per gang.

Inkl. Indledende møde med sagsbehandler, materiale, kursusbevis og skriftlig tilbagemelding til sagsbehandler.




Forældrekursus - At have et barn med angst eller autisme

4200,- kr. 

2 samtaler á 2 timers varighed per gang 

Inkl. materiale.